Om M.N. Entreprise A/S

Entreprenørvirksomhed siden 1979

M.N. Entreprise A/S er en entreprenørvirksomhed i Maribo på Lolland, grundlagt i 1979.

Vi udfører hoved-, fag- og totalentrepriser og har de fleste faggrupper i eget hus: tømrer- og snedker, murer, jord & beton samt autoriseret kloakmester. Det giver os fleksibilitet og kontrol over kvaliteten – og gør os i stand til at løse alle typer opgaver, lige fra den mindre håndværksopgave til store totalentrepriser.

Vi tilbyder løsninger til private, professionelle bygherrer, erhvervskunder og offentlige institutioner. Som et seriøst og kvalitetsbevidst byggefirma lægger vi vægt på at levere nøglefærdige løsninger i tæt dialog med vores kunders ønsker og behov.

Kontakt Os

Om M.N. Entreprise A/S

M.N. Entreprise A/S - entreprenørvirksomhed med dybe rødder i Maribo

Lokalt forankret entreprenørvirksomhed, hvor nye kræfter viderefører mere end 40 års erfaring med byggeri – med kvalitet og samarbejde i fokus.

Virksomheden blev grundlagt i 1979 af Mogens Nilsson og har siden udviklet sig til en moderne og alsidig samarbejdspartner inden for bygge- og anlægsbranchen.
I dag tæller vi omkring 30 engagerede medarbejdere og har en årlig omsætning på 50–60 mio. kr.

I 2021 blev første skridt i generationsskiftet taget, da Ian Petersen trådte ind som administrerende direktør. Året efter fulgte Mads Christiansen, der i dag er driftsdirektør og medejer af virksomheden. Sammen deler de ansvaret som indehavere af M.N. Entreprise A/S. Begge er uddannede tømrere og bygningskonstruktører – og begge har rødder i lokalområdet. Som makkerpar supplerer de hinanden: Ian med fokus på den økonomiske og administrative side, og Mads med fokus på den udførende drift og daglige opgaver.

Hos M.N. Entreprise A/S er vi stolte af vores historie og stærke lokale tilknytning.

Vi engagerer os aktivt i vores nærområde, blandt andet gennem sponsorater, samarbejder og lokale netværk – fordi vi tror på, at stærke fællesskaber skaber stærke resultater. Vores mål er fortsat at være en troværdig partner i både store og små byggeprojekter.

Vi bygger på erfaring, kvalitet og gode relationer – og vi bygger altid med blik for fremtiden.

Vi råder også over eget maskinsnedkeri og er derfor i stand til at udføre specialopgaver.

Grundlæggende ønsker vi

At udvikle, bygge og servicere miljøet omkring bolig og arbejde. En solid markedsposition gør, at ressourcer kan udnyttes,
hvorfor vi kan tilbyde vores kunder attraktive og konkurrencedygtige løsninger.

Vi udfører projekter for kunderne i alle samarbejds- og entrepriseformer.

Kontakt Os

Om M.N. Entreprise A/S

Vision

At være det naturlige førstevalg for både kunder og medarbejdere – med byggeri, der bygger på kvalitet, samarbejde og lokal forankring.

Om M.N. Entreprise A/S

Organisation

Hos M.N. Entreprise arbejder vi med en flad struktur, hvor ansvar og beslutningskraft ligger tæt på kunden. Det betyder, at du altid har en handlekraftig projekt- eller byggeleder som direkte kontaktperson – klar til at træffe hurtige beslutninger og sikre fremdrift i byggeriet.

Vi er selvfølgelig medlem af DI Byggeri
BYG GARANTI ORDNINGEN, der sikre dig og dit byggeri.